lørdag den 7. marts 2015

Tidlige kartofler uden frygt for nattefrost.

Sådan dyrker jeg mine tidlige kartofler - uden frygt for nattefrost.

Forår
Vi er i marts måned og dagene bliver lysere. Vi har dage, hvor solen kigger frem. Jeg kan mærke det begynder at krible i mine fingre. Jeg får en eventyrlig lyst til at komme igang med at dyrke grøntsager. Men det er lige tidligt nok. Vi skal længere hen på foråret, før jeg kan begynde at dyrke grøntsager i min køkkenhave. Jorden skal være varm og parat først.


Kartoffelspande hitter 
Tidlige kartofler er et hit hos os. Jeg har investeret i et par kartoffelspande. I spandene dyrker jeg altid mine tidlige kartofler.

De sorte kartoffelspande står fint ude i mit lyse bryggers.

Jeg ser til mine kartoffelspande hverdag. Jeg venter spændt på at se de første grønne spire bryde jordfladen i spandene.

Husk altid at give kartoffelspandene godt med vand.

Fordelen ved at kartoffelspandene står i mit bryggers er, at jeg ikke behøver at frygte nattefrost, som vi stadig kan opleve i det tidlige forår.




Genbrug af æggebakker
Jeg har allerede forespiret mine kartofler i æggebakker, som har stået i bryggersvinduet siden slut januar.

Jeg vælger altid spisekartoffelsorten solist. Solist er en ekstrem tidlig spisekartoffel.

Jeg husker altid at forsespire solist spisekartoflen i god tid, da sorten har en lang spirehvile. Men så har den til gengæld nogle dages kortere grotid end andre kendte tidlige spisekartoffelsorter.

Solistsorten er yderst velsmagende med glat skind. Jeg har erfaret at den giver et højt udbytte af middelstore kartofler.





Kartofler indtager spandene
Jeg lægger 4 kartofler i 10 cms dybde, i hver spand.

Allerede efter et par uger, hvor jeg har plejet mine kartofler med vand, begynder de så småt at komme op ad jorden.

Nu skal jeg være ekstra omhyggelig med at vande kartoflerne, da kartoffelplanten har sarte rødder, som ikke må tørre ud.

De skal jo gerne sætte mange knolde, som jeg senere vil nyde at spise.

Der går nu ca. 8 til 9 uger før jeg kan høste mine første nye kartofler.

Fordelen ved mine kartoffelspande er at jeg kan strække sæsonen med  nye kartofler fra maj til september. Jeg lægger nye kartofler i spandene straks efter de første hold, er høstet.

Fakta om kartoflen:
  • Kartoflen hører til natskyggefamilen som tomat, aubergine og peberfrugt
  • Kartoflen stammer oprindelig fra andesbjergene i sydamerika
  • Kartoflen kom til Europa midt  i 1500 tallet med de spanske opdagelsesrejsende
  • Kartoflen blev først rigtig anerkendt i Danmark i 1800 tallet
  • Kartoflen er en af de mest udbredte fødevarer i verden -den 3. største fødevarer efter ris og hvede
  • Kartoflen er rig mange kostfibre, C-vitamin og B-vitaminerne: B1, B6
  • Kartoflen indeholder også mineraler, især kalium, jern og magnesium
  • Kartoflen indeholder kulhydrater i form af stivelse


søndag den 22. februar 2015

Juletræet bliver til jordforbedring


Vi genbruger juletræet til jordforbedring i vores skovbede. Jeg er vild med cirkulær genbrug. Jeg bruger altid vores juletræ til at forbedre jorden i vores skovbede.

Juletræet er en effektiv ressource som først har pyntet og skabt stemning i stuen - og nu har jeg klippet træet i mindre stykker. Der er ikke noget, som duften af gran tænker jeg, idet jeg klipper i grangrenene.







Gødning og lav pH-værdi

Jeg fordeler de mindre stykker grangrene rundt i vores skovbede. 

Grangrene er med til at gøde jorden og holde pH værdien nede. 
Et juletræ rækker langt, skal jeg hilse at sige. 

Haveglæde

Dette lille projekt tager kun et par timer og jeg hygger mig med opgaven. Jeg oplever på samme tid forårsløgenes glade farver i haven forårsløg. For mig er det haveglæde og livsglæde.


lørdag den 15. november 2014

Minikøkkenhaver er det helt store

HELLE SINDAL
Jordbær, kartofler, skalotteløg og rødbeder gror og trives sammen i en udtjent æblekasse.
En strittende solbærbusk deler potte og jord med en flok lavstammede, smagfulde bofæller i form af krydderurter. Og mørkegrøn palmekål vil senere på sæsonen vokse op med radiser og tagetes om fødderne i et lille zinkkar.
»Selv om det er småt med pladsen, kan du nemt dyrke grøntsager, frugt og krydderurter og opleve glæden ved at sætte tænderne i sunde sager, du selv har dyrket«, fremhæver Jesper Corfitzen, som er havefaglig leder i Haveselskabet.
Politiken møder ham i Haveselskabets Have på Frederiksberg, hvor han viser nogle eksempler på, hvor let det er at komme i gang med eget minigartneri:
»En beholder, lidt drænmateriale, noget jord og nogle planter, løg eller frø – så er du kørende«, opmuntrer han.
HAVEMAND.  Gartner og havearkitekt Jesper Corfitzen er havefaglig leder hos Haveselskabet, hvor han giver medlemmerne med gode råd og svar på deres spørgsmål. Foto: Martin Lehmann
Minikøkkenhaver vinder frem på altaner, i byhaver og baggårde, i kolonihaver og på terrasser i villahaver, hvor det er mere overkommeligt at passe et par krukker end at luge lange rækker i en traditionel køkkenhave.
Tendensen afspejler sig også hos boghandlerne, hvor en række nye bøger guider begyndere til heldige høstoplevelser på begrænset plads. En af dem er ’Dyrk din køkkenhave i krukker’, som er oversat fra engelsk, men tilpasset danske forhold af fagfolk fra Haveselskabet.
»Man bliver ikke selvforsynende i en krukke, men man kan dyrke nogle super afgrøder til tilberedning og drys«, siger Jesper Corfitzen.
Han møder både nørdede entusiaster, som vil dyrke vitaminrige bær og hvedegræs til den friskpressede juice, og nybegyndere, som gerne vil have lidt purløg og et strejf af mormors urtehave og farfars frugttræer på altanen
Husk gødning
Lige nu er det sæson for at få bl.a. krydderurter, bærbuske, spinat, radiser, kartofler, gulerødder og kål i jorden. Vil man have agurk, tomater og chili, bør man vente lidt endnu. Eller lade planterne få fodfæste bag glas – i et drivhus, en udestue eller en vindueskarm. Senere kan de så flytte ud i det fri.
MIKS.  Buske, krydderurter og blomster kan sagtens trives side om side. Her er det blandt andet solbær, timian og hvedegræs, som skal flytte sammen. Foto: Martin Lehmann
Fleksibiliteten og mobiliteten er nogle af fordelene ved køkkenhaver i miniformat. Potterne kan flyttes rundt, så de står optimalt i forhold til f.eks. sol og skygge. Lugning slipper man stort set for, og krukkegrønt modner gerne tidligere end afgrøder på friland, fordi der er lunere i krukkerne – især hvis de står sydvendt og i læ.
»Til gengæld skal man være mere opmærksom og flittig med vanding og gødning, når man dyrker i krukker og kasser. Jorden tørrer hurtigere ud og mister næring«, pointerer Jesper Corfitzen.

Hvad gødning angår, kan man prøve med et drys granulat hver 14. dag eller vanding med flydende gødning en gang om ugen. Eller spare lidt på gødning, men til gengæld tilføre lidt kompost oven på jorden nu og da.

»Eksperimenter og lær af dine erfaringer«, lyder Jesper Corfitzens overordnede råd til novicer i planteland. Det prøvede han selv, da han fyrede rigeligt op for gødningen til nogle kartoffelplanter i håb om en stor høst.

»Planten strøg til tops og var flot grøn, men det var småt med kartofler under jorden!«.

I det hele taget bør man være opmærksom på planters underjordiske liv. Tit fylder rødderne lige så meget som det, der vokser over jorden. Studerer man rødderne, bliver man klogere på, hvordan forskellige planter vokser og trives bedst, siger Jesper Corfitzen. De fine rødder på små grøntsagsplanter skal man være forsigtig med og lige så gelinde hjælpe på plads i jorden. Buske kan derimod godt tåle en lidt hårdere hånd.

Tjek rødderne

»Tjek, om planterne har fine lyse rødder. Og bred dem gerne lidt ud, før du sætter dem i jorden. Så får de bedre fat og undgår at snøre sig rundt om sig selv«, siger han og rusker op i rødderne på en solbærbusk. Den skal over i en lidt større potte, end den er købt i. Men ikke en meget større potte i første omgang:
RØDDER.  Kig på planternes rødder, når du planter. Bred dem forsigtigt lidt ud, og sørg for, at de får plads. Rødderne skal have det godt, hvis planten skal trives, fastslår Jesper Corfitzen, her med hvedegræs mellem hænderne. Foto: Martin Lehmann
»Udvid hellere gradvis år for år og forny samtidig jorden omkring rødderne«, anbefaler Jesper Corfitzen. I sin egen minikøkkenhave nøjes han dog med at udskifte halvdelen af jorden i krukkerne om foråret. Jorden i bunden kan godt genanvendes, og så fylder han op med frisk jord og putter lidt kompost på toppen.

Han udnytter gerne hele jordoverfladen i køkkenhavebeholderne. Små frugttræer og buske kræver en vis jordvolumen, men de behøver ikke at have en hel krukke for sig selv. Man kan sagtens sætte krydderurter, salat og radiser omkring dem. Eller et par dekorative blomster.
»Kål er dog ret pladskrævende«, indskyder havefagmanden, mens han komponerer et kar med rosmarin, timian og salvie i forskellige strukturer og farver. 
Han er også fortaler for grønt i højden, f.eks. på altaner, hvor ærter og andre klatreplanter kan kravle langs gelændere og stativer. Jordbær behøver heller ikke at bo i gulvhøjde og vokser fint i ampler eller andet ophæng.

Og selv om man ikke kommer til at høste overdådige mængder fra sin minikøkkenhave, er der alligevel ekstra gevinstmuligheder, fordi vækstsæsonen er længere. Så man kan drysse purløg på håndmadderne fra starten af marts og nå en ekstra omgang radiser og salat hen mod på vinteren, lover Jesper Corfitzen.

Kilde:Politiken

10 tips tip krukkekøkkenhaven

10 tips til krukkekøkkenhaven

Jesper Corfitzen giver 10 nemme tips til en flot køkkenhave i krukker

1. Man kan dyrke planter i alle mulige beholdere: lerpotter, plastikkummer, metaldåser, murerspande osv.
2. Sørg for, at beholderen har huller i bunden, så overskydende vand kan løbe ud.
3. Læg altid drænmateriale, f.eks. lecakugler eller potteskår, i bunden af beholderen, så rødderne ikke står og sopper.
4. Brug gerne pottejord med ler og en smule sand i. Leret holder på fugten og tilfører mineraler.
5. Lidt kompost på toppen giver ekstra næring. Mange genbrugsstationer tilbyder gratis kompost om foråret.
6. Køkkenhaver i krukker tørrer forholdsvis hurtigt ud, så vær vaks med vandingen.
7. Vand ordentligt igennem i stedet for at sjatvande. På varme dage er det bedst at gennemvande jorden morgen eller aften.
8. Husk at gøde jorden. Hver gang man vander, trækkes der lidt næring ud af jorden.
9. Så og plant gerne forskudt, så du hele tiden tilfører minikøkkenhaven nye afgrøder. Purløg og radiser kan høstes allerede i det tidlige forår, og krydderurter kan man have glæde af langt ud på efteråret.
10. Drop perfektionismen. Hav det sjovt, og gå efter glæden ved at se noget, som du kan spise, vokse frem.

Tre bøger kan hjælpe dig på vej:

Dyrk i felter
’Kvadratmeterhaven’ handler om at dyrke spiselige afgrøder og blomster i bede på en gange en meter, der så inddeles i ni felter. Det giver overskuelighed, ikke mindst for nye havedyrkere.

I felterne dyrker man et bestemt antal planter alt efter art. Er det kål, er der plads til ét hoved, er det salat, kan der stå fire planter, er det radiser, er der plads til 32. Bogen guider læseren fra planlægning af haven og fremstilling af rammerne til dyrkning og høst.
Der er også eksempler på velegnede klatreplanter til de små, kvadratiske haver og tip til, hvordan man kan forlænge sæsonen fra det tidligere forår og frem til vinteren. 

Små haver

’Mad fra små haver’ er en oversat bog med ideer til at indrette en lille have eller terrasse og dyrke i højbede og krukker. Der er fokus på både pynt og nytte. Kasser, potter, kurve, spande og sågar børnenes gamle trillebør kan bruges til at dyrke i.

De flytbare voksesteder er bl.a. et hit, hvis man vil have mulighed for at stille de kønneste vækster forrest. Planter som mynte, der breder sig voldsomt, har ligefrem godt af at blive tøjlet i krukker, fremhæver forfatteren. Men tjek lige, om anvisningerne for såtidspunkter matcher danske forhold – det er ikke altid tilfældet i oversatte bøger.

Køkkenhave i flere formater 

’Aarstidernes køkkenhave’ er en grundbog med anvisninger på, hvordan man dyrker 90 forskellige grøntsager, urter og bær i haven, drivhuset og på altanen. Er pladsen begrænset, anbefaler Aarstidernes gartner Frank van Beek, at man f.eks. dyrker i krukker, altankasser, store gryder og gamle trækasser.
Salater, krydderurter, jordbær og spinat er ikke så pladskrævende, men det kan også være flot med en artiskok, squash eller hokkaido i en krukke. Fordelen ved at dyrke i små beholdere er, at der kan plantes tættere end i en almindelig have, fordi planterne kan hænge ud over kanterne og brede sig ud til siderne. Ulempen er, at man ret møjsommeligt skal sørge for, at planterne har nok gødning og vand.
Kilde: Jesper Corfitzen, havefaglig leder i Haveselskabet

torsdag den 30. oktober 2014

Haven skal have sin efterårs- og vintergennemgang


Haven skal have sin efterårs- og vintergennemgang


Så kom den. Nattefrosten. Og det er som om, at det kommer bag på os hvert eneste år. Men måske i særdeleshed i år, hvor vejret har vist sig fra en noget varmere side end sædvanligt.

Men nu er den her altså, og så skal haven have sin efterårs- og vintergennemgang.


Og hvad går det så ud på? Vi spørger havefaglig leder i Haveselskabet, Jesper Corfitzen.










- Ja, først og fremmest vil jeg sige, at man endelig ikke skal fortvivle, hvis man ikke har fået taget sig sine vinterforholdsregler endnu. Det er altså bare lige en enkelt nat med frost, vi har haft, og der er stadig lunt i jorden.
- Der kan sagtens komme en periode med varmere temperaturer, og så kan man godt trække den lidt endnu. Men det er klart, at mange af de planter vi har i vores have, på vores terrasse og på altanen, de kan ikke klare en vinter udenfor.

Knoldene skal ind og tørre
Først og fremmest er der knoldene, fx dahlia, gladiolus og knold begonie.
- De skal graves op, toppene skal klippes af, knoldene skal børstes fri for jord, og så skal de ind og ligge til tørre i skuret, udhuset eller bryggerset. De må endelig ikke ligge i lag oven på hinanden, for så tørrer de ikke så godt, og så får både skimmelsvamp og mug gode vilkår.
- I takt med at de tørrer, kan man børste den sidste rest af jord af. Det er vigtigt, at de ligger et sted med god luftcirkulation og en temperatur mellem 7 og 13 grader.
Og hold øje med knoldene gennem vinteren, pointerer Jesper Corfitzen. Så du får fjernet de knolde, der får mug eller svamp.


De eksotiske planter
Rigtig mange er begyndt at have eksotiske planter som citrus, laurbær eller oliven i potter på terrassen eller altanen.
- De kan sagtens klare en enkelt nats frost. Her i begyndelsen kan de nøjes med at komme ind i en carport eller på en overdækket terrasse, hvor de kan stå en periode. Eventuelt med et tæppe rundt om potten. Her skal de stå så længe som muligt, indtil der kommer frost for alvor.
- Så skal de nemlig ind i et frostfrit udhus eller et koldt værelse. Endelig ikke ind i stuen, for der er alt for varmt og tørt, og så taber de bladene og bliver kedelige. Vand planterne sparsomt hver 14. dag og brug eventuelt vandforstøver på bladene et par gange i løbet af vinteren, forklarer Jesper Corfitzen.
Selv om planterne kommer ind på vinter-ophold, skal de stadig have lys. Hvis ikke der kommer lys ind i det skur eller udhus, hvor planterne opbevares om vinteren, kan man give dem et par timers LED-plantelys om dagen.

Agapanthus (skærmlilje)
Der findes flere forskellige typer af agapanthus, også kaldet skærmlilje, som er blevet meget populære at have i potter. De kan godt være lidt besværlige at have med at gøre om vinteren, understreger Jesper Corfitzen.
- Den traditionelle agapanthus africanus, afrikansk skærmlilje, med de store blomster og brede blade skal helst opbevares i et miljø med en temperatur på 8-12 grader, have lys, og vandes sparsomt. Det vil måske sige i omegnen af fem gange i løbet af vinteren.
- Den kan godt få lidt slatne og brune blade, og de skal bare trækkes af efterhånden.
Det vigtigste er, at den ikke får lov at vokse eller skyde i løbet af vinteren, for så har den brugt al sin energi på det, inden foråret og sommeren, hvor vi jo gerne vil have den til at vokse, og blomstre ikke mindst.
Der er også en anden type, agapanthus campanulatus, klokke skærmlilje , som er lidt mindre, mere hårdfør og har mindre blomster. Den skal have en lidt anderledes behandling.
- Den stammer fra nogle andre egne, hvor der er lidt koldere. Så den skal helst holdes på omkring 4-8 grader. Den skal slet ikke have vand, og den må gerne visne helt ned. Her skal man også bare, ligesom med den traditionelle agapanthus, trække bladene af efterhånden som de visner.
- På en lun plads, udplantet og med tildækning, kan man forsøge at have den udendørs hele året.

Pelargonier og begonier
De gode gamle bedstemor-blomster som pelargonier og begonier kan også sagtens overvintre, hvis man bare tager dem ind.
- De skal stå køligt men frostfrit, have en sparsom vanding, og så skal de klippes langt tilbage en gang i januar måned. Så skyder de på ny, og så kan man faktisk også lave nye stiklinger, som sættes i vand, så de får rødder. Og så har man faktisk fået en helt ny plante i tilgift.
- I det hele taget har jeg indtryk af, at det er blevet meget populært at tage fat i den gamle tankegang, som vor bedstemor havde, med at tage planterne ind, bevare dem og lave nye stiklinger, siger Jesper Corfitzen.
Hortensia i potte bør også stilles, hvor der læ og dækkes med nogle grangrene. Beskæring sker til foråret, lige når de begynder at skyde, og man kan se, hvor der er liv. Bortklip kun visne blomsterstande og dødt ved.

Plantehotel
En helt anden mulighed for overvintring af sine eksotiske planter er at få dem passet på et såkaldt plantehotel, pointerer Jesper Corfitzen.
Der findes steder i landet, hvor de har opvarmede drivhuse, og hvor man mod betaling kan få sine planter vinteropbevaret. Så er man helt ud over selv at skulle have både arbejdet og den korrekte pasning af de lidt besværlige eksotiske planter vinteren over.

Den overordnede vinterbeskyttelse
Det er ikke kun potterne, der har godt af at få vinterbeskyttelse. Det har resten af haven sådan set også.
- Det kan være en god ide at dække bede, fx med nye roser, til med grangrene. Det samme gælder vindudsatte steder i haven, der kan planterne også kan have godt af at blive dækket til med grangrene. Specielt en periode med kraftig vind og barfrost kan være hård.
- Og har man planter langs fortove eller gangstier, så kan man med fordel beskytte dem mod saltning i vinteren med fx halmmåtter. I det hele taget kan jeg kun fraråde, at man salter om vinteren, fordi det svider planterne af. Men langs offentlig gade og fortov kan man jo altså ikke selv bestemme det.

Kilde: Lev nu DR - 30.10.14

søndag den 26. oktober 2014

Anlæg din løgplæne

Anlæg din løgplæne

Går du også og drømmer om at anlægge din egen løgplæne?


Hvad venter du på? 
Kast dig ud i dit drømme projekt og ta' godt fat om løgene. 
Gør din drøm til virkelighed.
Selv har jeg her i efteråret lavet mine første løgplæner. 



Efteråret er den bedste tid at anlægge en plæne med blomstrende forårsløg, en såkaldt løgplæne.

Hvis du har brug for at så græs efter plantning, er det bedst i det tidlige forår. Men planter du i en eksisterende græsplæne, kan du plante frem til, frosten går i jorden.

Jeg har ikke fuldt rådet med at vente til det tidlige forår med at så græs. Jeg har sået græs her i det regnfyldte efterår og græsset er allerede kommet fint op.Måske vores lune efterår har spillet ind her.

Nemt og sjovt at anlægge løgplæne

Vil du ha' en løgplæne som blomstre naturligt, vildt og tilfældigt mellem hinanden, skal du blande dine udvalgte blomsterløg inden du placerer løgene i plænen. Jeg er vild med at blande og mærke de saftfylde løg - som vil vise sin styrke pragt om 4 til 5 måneder. Grib om løgene og bland dem kærligt.




Løgplænen er et nemt bed. Forårsløg klarer sig faktisk godt i alle jordtyper og lysforhold og har du overskud af løg, kan du  også anlægge løg under hækken, på bagsiden af huset og langs vejen.

Jeg har tilladt mig at blande lidt sand i jorden, hvor mine løgplæner er anlagt. Det er med til at gøre den tunge lerede jordbund mere veldrænet. Løgene vil sætte pris på tiltaget, da løg ikke synes om at stå i alt for tung og vintervåd jordbund.

Forårsløg er nemme at plante, og en god huskeregel er, at løgene skal ned i en dybde, der ca. svarer til 2-3 gange deres egen højde. Du behøver ikke vande efter plantning.

Forslag til tidlige blomsterløg:
Vintergæk
Erantis
Krokus
Narcisser



Husk tålmodighed er godt for løgplænen.
Det sværeste ved løgplænen bliver nok at lade den være efter end blomstring. Græsset kommer godt i vækst i løbet af foråret og trænger til at blive klippet, men løgplanterne har stadig brug for næring fra bladene.

Efter afblomstring skal planterne have lov til at gro i 6-8 uger mere. Saften og næringen skal ned i løgene og samle kraft til næste skud og blomstringssæson.
Ved at vælge de tidligt blomstrende blomsterløg, forventer jeg at kunne slå græsset omkring juni. 


søndag den 3. august 2014

I de varme måneder handler det om at nyde haven...



I de varme måneder handler det om at nyde haven, men skal man ud og rejse, er det en idé at forberede ens grønne oase.
I de varme sommermåneder er det vigtigt at få vandet haven – for man kan hurtigt se en tydelig forskel.
”På bare halvanden uge kan man blive overrasket over, hvor meget der sker med en have – græsset bliver højt, ukrudtet skyder og vælter op alle vegne,” siger Jesper Corfitzen, der er havefaglig leder i Haveselskabet og uddannet gartner ved det kongelige engelske hof.
Så hvis man står og skal på ferie eller i sommerhus, er der nogle foranstaltninger, man skal tage højde for inden, hvis man ikke vil komme hjem til en overraskelse efter ferien.
”De planter, man plantede om foråret, skal man huske at vande godt igennem. Det er også en god idé at samle alle sine krukker et centralt sted, hvor der er halvskygge – måske helskygge – for så er der lidt mindre fordampning. Der er forskel på, om planterne står ude i stolen og steger, eller om de står i skyggen. Det gør det også lettere for naboen, hvis man har bedt dem om at se efter planterne, hvis de står samlet og ikke skal vandes så tit,” siger han.
Slå græsset
Et andet godt råd er at få luget haven ud for ukrudt.
”Den her sommertid, hvor det er lunt, men der også kommer lidt nedbør, er virkelig noget, der får ukrudt til at vokse. Hvis man er hjemme i sommeren, er det en god idé lige at være over haven en gang om ugen, men skal du ud og rejse, så sørg for at få den luget godt i bund, inden du tager afsted,” siger han.
Har du en græsplæne, er det også en god idé at slå den, inden du tager afsted – gerne lidt kortere, end du ellers ville.
”Juli er også et rigtig godt tidspunkt at klippe hækken, så hvis du ikke er gået i gang endnu, er der ingen grund til at udsætte det,” siger han.
Skab skygge
Karen Dahl, der er havearkitekt hos Havens Arkitekter, mener, at man ikke nødvendigvis behøver at knokle alt for meget rundt i haven i varmen.
”Man har mulighed for at tænke lidt over sin have, når man sidder på terrassen med sin gode bog. Mens man drikker en kop kaffe, kan man lige se udover haven og mærke efter, hvordan man sidder – om det er et rart sted, hvad man kigger ud på, om der er læ, og om man har en dejlig let skygge eller skal bruge fire parasoller for at kunne holde ud at være på terrassen,” siger hun.
Lette træer er, ifølge hende, en oplagt måde at skabe lidt skygge, der hvor man opholder sig mest i haven.
”Gode lette træer som paradisæbler og frugttræer er rigtig gode til at give diffus skygge. Det er de færreste, der kan holde ud at sidde og spise frokost i bagende sol,” siger hun.
Det er muligt at købe træerne på planteskoler.
Lav aftale med naboen
I køkkenhaven er det vigtigt at huske løbende at høste frugten af alt det arbejde, man har lagt i den i foråret.
”Man skal nyde det, mens det er friskt, og kartoflerne stadig er fine og små og ikke er blevet alt for store og hårde. Lige pludselig er det knapt så spændende, og supermarkederne bugner af de selvsamme varer,” siger Jesper Corfitzen.
Hvis man skal afsted og har en køkkenhave med højbede, er det en idé at lægge fiberdug eller skyggenet udover, fordi det er med til at sænke fordampningen.
”Hvis man har et drivhus, er det også en god idé at kalke det over eller sætte skyggenet over og åbne dørene, så det ikke står og koger, mens man er væk,” siger han.
Find fred i haven
På trods af alle gode råd, så er det altså vigtigt, at haven bliver vandet, så hvis ikke man har automatisk vandingssystem, er det en rigtig god idé at alliere sig med naboen.
”Giv endelig naboerne lov til at plukke, hvad der måtte være, for hvis det hænger og bliver alt for stort, så er det med til at dræne planten for energi og gør, at nye agurker eller tomater bliver gule og falder af,” siger han og fortsætter:

”Haven er det mest oplagte sted, hvor du har direkte adgang til at læse en bog, få en lur i en afslappende stund under et æbletræ i skyggen, nyde livet med dine venner, grille om aftenen og finde din egen indre fornyede energi og ro. Haven er for mig det sted, hvor jeg selv finder fornyede kræfter, går tur og tænker store og små tanker. Det er her, jeg kan få en stund med mig og min egen sjæl. Uforstyrret fra telefoner, mails og ikke nødvendigvis at skulle forholde sig til andre.”

Kilde:Haven i Politikken søndag den 3. august 2014

onsdag den 12. februar 2014

Tid til at opleve glæde og sjov med at så og forspire planter





Tid til at opleve glæde og sjov med at så og forspire planter



Nu er det tid til at kick starte årets planter til både køkkenhaven og prydhaven. Jeg har det selv sådan, at jeg ikke kan vente med at få jord mellem fingrene. Derfor har jeg blandt andet allerede sået mine tomat- og chili frø. Jeg har også sået Rhododendron frø, som jeg har fra England og svigerfar.

Jeg synes det er sjovt at lege og gøre brug af mine tidligere års erfaring med at så og forspire frø. Resultatet vil jeg senere komme til at nyde i og fra haven. Sagt på en anden måde er mit højeste ønske at opleve en succesfuld forspiring. Det handler om korrekt sådybde, lysspiring, spiretemperatur, vanding og jordblanding. Igen udnytter jeg muligheder og inddrager vindueskarmene til mit så- og forspiringsprojekt.

Jeg har sat årets tidlige kartofler til forspiring - et lyst og lunt sted. I år er det de tidlige sorter, jeg har prioriteret. Solist læggekartoflen er en tidlig sort. Når jorden har en tilpas temperatur ca. 12 grader, vil jeg plante Solist kartoflerne. Jeg vil plante Solisten med planteafstad på 25 – 30 cm, rækkeafstand på 50 – 60 cm og plantedybde på max. 6 cm. Jeg vil omkring midt juni kunne nyde mine første kartofler. Den anden sort er Ballerina læggekartoflen, som er en middeltidlig sort. Planteafstand, rækkeafstand og plantedybde er de samme som for Solisten. Jeg forventer at kune nyde mine første Ballerina kartofler i starten af juli.
Jeg skynder mig lige at nævne. Hvis jeg skal have held med tidlige kartofler kræver det, at jeg buster jordtemperaturen. Det gør jeg ved at dække området af køkkenhaven til med plastik, hvor jeg vil plante årets kartofler.
Min fritid nyder jeg i min have. I år skal vi total designe vores nye have, som skal indeholde flere forskellige haverum, som vil give os masse af haveglæde,fremover.
Det er svært at vente med at komme igang i haven. Derfor kunne vi ikke lade være med at fatte om skaftet på riven. Efter at have forberedt jorden uden for hegnet langs køkkenhaven, har vi bare givet den gas med at så frø fra lupiner, nature wild blomster fra det nordlige Amerika og de farverige verbascum. De har det godt med at blive sået ved nuværende lufttemperatur.

onsdag den 24. april 2013

Vand i haven





VAND I HAVEN


Mange haveejere er de lykkelige ejere af at have en lille bæk eller å igennem deres have uden at vide hvilke skønne muligheder det giver dem for fantastiske oplevelser. Ofte klager de over den ukrudt der hersker langs dens bredder og hvilket arbejde det er, at holde det i ave.
Jeg kan kun sige jeg er dem yderst misundelige. For intet er så skønt at have levende og rislende vand i haven. Intet giver større og anderledes plantemuligheder end på bredden af vand.

hjemvendt fra de engelske haver er jeg igen gjort opmærksom på vandets effekt på et haverum og det liv det kan give. Damme, søer og små kilder eller åer er oplagte ingredienser og virkemidler i smukke haverum.

Mulighederne for planter der elsker, at trives her er store og det er bare om, at komme igang hvis man skulle være den heldige ejer.

Oplagte planter til brug ved vand er fx. el, hjertetræ, vandgran, pil, kornel, rododendron, lysithium, hosta, primula, narcisser, bregner,engkabbeleje, engblommer, astilbe og iris. Ja jeg kunne nævne i flæng og kun fantasien sætter grænser for beplantninger der egner sig.

så mit råd er, at få ryddet ukrudten af vej og få plantet det hele til med smukke sumpplanter der trives tæt ved vand.

Opstart af køkkenhaven



Min ide med køkkenhaven er, at køkkenhaven skal forsyne mig med friske grøntsager og urter. Det skal være sjovt, spændende og ikke mindst underholdende at arbejde i køkkenhaven.


For mig er køkkenhaven mit legerum, hvor kun fantasien sætter grænser. Det skal være en fornøjelse at opholde sig i køkkenhaven. Køkkenhaven er ikke som vores prydhave, rummet der præsenterer farverige blomsterscenerier, graciøse buske, og karakterfulde træer. 

Jeg synes bestemt der skal være plads til at klemme lidt farve indimellem de frodige grønne køkkenurter. Derfor vil jeg så flere forskellige sommerblomster i min køkkenhave.

Vi skal aldrig lade os begrænse. Vi skal bare give den gas og se muligheder. Hvem synes ikke det er fedt at kunne drøne ud i køkkenhaven og forsyne sig med friske sprøde grøntsager eller urter og i samme disciplin skære sige en favn fuld velduftende blomster. De duftende sommerblomster vil forskønne et veldækket bord, hvor de friske grønsager hitter.


Vores køkkenhave har en størrelse, som gør det muligt at lege med ideen om, at have lidt blomster og flere bænke placeret rundt i køkkenhaven.  Jeg er vild med at kunne tage en slapper på bænken efter flere hyggelige arbejdstimer i køkkenhaven.

I år skal jeg indrette vores køkkenhave for første gang, hvilket er en spændende udfordring. Jeg vil gerne udnytte køkkenrummet, så den fremover er nyttehaven, som bidrager i overflod til husholdningen og afløseren for det lokale fitness center. 

Jeg ved det kræver tid at planlægge og etablere et formfuldendt køkkenhaverum, hvilket jeg ikke får i år. Jeg vælger at dyrke det vi holder af at spise og se på.

Først til efteråret, vil jeg anlægge de egentlige rammer for den kommende nyttehave. Jeg har startet havefræseren og forberedt et par områder, hvor der nu allerede er lagt de første kartofler. I næste weekend følger løg, rødbeder, porer, radiser, salater og jordbær  trop.

Jeg kan ikke næsten ikke vente med at sætte tænderne i nye kartofler, fra egen avl. 

Derfor har jeg lagt plastik  udover arealet, hvor jeg vil dyrke kartofler. Der skal bare knald på jordtemperaturen. Nu da de første rækker kartofler er lagt venter vi utålmodigt på at kunne grave de første små fine knolde op. Dog må vi forvente der går ca. 8 uger, før vi kan smovse os i nye kartofler fra egen køkkenhave. 

Et godt staldtip er at lægge kartofler af flere omgange, hvilket gør det muligt at have nye kartofler over en længere periode.