I de varme måneder handler det om at nyde haven...
I de varme måneder handler det om at nyde haven, men skal man ud og rejse, er det en idé at forberede ens grønne oase.
I
de varme sommermåneder er det vigtigt at få vandet haven – for man kan hurtigt
se en tydelig forskel.
”På
bare halvanden uge kan man blive overrasket over, hvor meget der sker med en
have – græsset bliver højt, ukrudtet skyder og vælter op alle vegne,” siger
Jesper Corfitzen, der er havefaglig leder i Haveselskabet og uddannet gartner
ved det kongelige engelske hof.
Så
hvis man står og skal på ferie eller i sommerhus, er der nogle
foranstaltninger, man skal tage højde for inden, hvis man ikke vil komme hjem
til en overraskelse efter ferien.
”De
planter, man plantede om foråret, skal man huske at vande godt igennem. Det er
også en god idé at samle alle sine krukker et centralt sted, hvor der er
halvskygge – måske helskygge – for så er der lidt mindre fordampning. Der er
forskel på, om planterne står ude i stolen og steger, eller om de står i
skyggen. Det gør det også lettere for naboen, hvis man har bedt dem om at se
efter planterne, hvis de står samlet og ikke skal vandes så tit,” siger han.
Slå
græsset
Et
andet godt råd er at få luget haven ud for ukrudt.
”Den
her sommertid, hvor det er lunt, men der også kommer lidt nedbør, er virkelig
noget, der får ukrudt til at vokse. Hvis man er hjemme i sommeren, er det en
god idé lige at være over haven en gang om ugen, men skal du ud og rejse, så
sørg for at få den luget godt i bund, inden du tager afsted,” siger han.
Har
du en græsplæne, er det også en god idé at slå den, inden du tager afsted –
gerne lidt kortere, end du ellers ville.
”Juli
er også et rigtig godt tidspunkt at klippe hækken, så hvis du ikke er gået i
gang endnu, er der ingen grund til at udsætte det,” siger han.
Skab
skygge
Karen
Dahl, der er havearkitekt hos Havens Arkitekter, mener, at man ikke
nødvendigvis behøver at knokle alt for meget rundt i haven i varmen.
”Man
har mulighed for at tænke lidt over sin have, når man sidder på terrassen med
sin gode bog. Mens man drikker en kop kaffe, kan man lige se udover haven og
mærke efter, hvordan man sidder – om det er et rart sted, hvad man kigger ud
på, om der er læ, og om man har en dejlig let skygge eller skal bruge fire
parasoller for at kunne holde ud at være på terrassen,” siger hun.
Lette
træer er, ifølge hende, en oplagt måde at skabe lidt skygge, der hvor man
opholder sig mest i haven.
”Gode
lette træer som paradisæbler og frugttræer er rigtig gode til at give diffus
skygge. Det er de færreste, der kan holde ud at sidde og spise frokost i
bagende sol,” siger hun.
Det
er muligt at købe træerne på planteskoler.
Lav
aftale med naboen
I
køkkenhaven er det vigtigt at huske løbende at høste frugten af alt det
arbejde, man har lagt i den i foråret.
”Man
skal nyde det, mens det er friskt, og kartoflerne stadig er fine og små og ikke
er blevet alt for store og hårde. Lige pludselig er det knapt så spændende, og
supermarkederne bugner af de selvsamme varer,” siger Jesper Corfitzen.
Hvis
man skal afsted og har en køkkenhave med højbede, er det en idé at lægge
fiberdug eller skyggenet udover, fordi det er med til at sænke fordampningen.
”Hvis
man har et drivhus, er det også en god idé at kalke det over eller sætte
skyggenet over og åbne dørene, så det ikke står og koger, mens man er væk,”
siger han.
Find
fred i haven
På
trods af alle gode råd, så er det altså vigtigt, at haven bliver vandet, så
hvis ikke man har automatisk vandingssystem, er det en rigtig god idé at
alliere sig med naboen.

”Haven er
det mest oplagte sted, hvor du har direkte adgang til at læse en bog, få en lur
i en afslappende stund under et æbletræ i skyggen, nyde livet med dine venner,
grille om aftenen og finde din egen indre fornyede energi og ro. Haven er for
mig det sted, hvor jeg selv finder fornyede kræfter, går tur og tænker store og
små tanker. Det er her, jeg kan få en stund med mig og min egen sjæl.
Uforstyrret fra telefoner, mails og ikke nødvendigvis at skulle forholde sig
til andre.”
Kilde:Haven i Politikken søndag den 3. august 2014
Kilde:Haven i Politikken søndag den 3. august 2014
Kommentarer