Anlæg din løgplæne

Anlæg din løgplæne

Går du også og drømmer om at anlægge din egen løgplæne?


Hvad venter du på? 
Kast dig ud i dit drømme projekt og ta' godt fat om løgene. 
Gør din drøm til virkelighed.
Selv har jeg her i efteråret lavet mine første løgplæner. 



Efteråret er den bedste tid at anlægge en plæne med blomstrende forårsløg, en såkaldt løgplæne.

Hvis du har brug for at så græs efter plantning, er det bedst i det tidlige forår. Men planter du i en eksisterende græsplæne, kan du plante frem til, frosten går i jorden.

Jeg har ikke fuldt rådet med at vente til det tidlige forår med at så græs. Jeg har sået græs her i det regnfyldte efterår og græsset er allerede kommet fint op.Måske vores lune efterår har spillet ind her.

Nemt og sjovt at anlægge løgplæne

Vil du ha' en løgplæne som blomstre naturligt, vildt og tilfældigt mellem hinanden, skal du blande dine udvalgte blomsterløg inden du placerer løgene i plænen. Jeg er vild med at blande og mærke de saftfylde løg - som vil vise sin styrke pragt om 4 til 5 måneder. Grib om løgene og bland dem kærligt.




Løgplænen er et nemt bed. Forårsløg klarer sig faktisk godt i alle jordtyper og lysforhold og har du overskud af løg, kan du  også anlægge løg under hækken, på bagsiden af huset og langs vejen.

Jeg har tilladt mig at blande lidt sand i jorden, hvor mine løgplæner er anlagt. Det er med til at gøre den tunge lerede jordbund mere veldrænet. Løgene vil sætte pris på tiltaget, da løg ikke synes om at stå i alt for tung og vintervåd jordbund.

Forårsløg er nemme at plante, og en god huskeregel er, at løgene skal ned i en dybde, der ca. svarer til 2-3 gange deres egen højde. Du behøver ikke vande efter plantning.

Forslag til tidlige blomsterløg:
Vintergæk
Erantis
Krokus
Narcisser



Husk tålmodighed er godt for løgplænen.
Det sværeste ved løgplænen bliver nok at lade den være efter endt blomstring. Græsset kommer godt i vækst i løbet af foråret og trænger til at blive klippet, men løgplanterne har stadig brug for næring fra bladene.

Efter afblomstring skal planterne have lov til at gro i 6-8 uger mere. Saften og næringen skal ned i løgene og samle kraft til næste skud og blomstringssæson.
Ved at vælge de tidligt blomstrende blomsterløg, forventer jeg at kunne slå græsset omkring juni. 


Kommentarer

Populære opslag