Tid til at opleve glæde og sjov med at så og forspire planter





Tid til at opleve glæde og sjov med at så og forspire planter



Nu er det tid til at kick starte årets planter til både køkkenhaven og prydhaven. Jeg har det selv sådan, at jeg ikke kan vente med at få jord mellem fingrene. Derfor har jeg blandt andet allerede sået mine tomat- og chili frø. Jeg har også sået Rhododendron frø, som jeg har fra England og svigerfar.

Jeg synes det er sjovt at lege og gøre brug af mine tidligere års erfaring med at så og forspire frø. Resultatet vil jeg senere komme til at nyde i og fra haven. Sagt på en anden måde er mit højeste ønske at opleve en succesfuld forspiring. Det handler om korrekt sådybde, lysspiring, spiretemperatur, vanding og jordblanding. Igen udnytter jeg muligheder og inddrager vindueskarmene til mit så- og forspiringsprojekt.

Jeg har sat årets tidlige kartofler til forspiring - et lyst og lunt sted. I år er det de tidlige sorter, jeg har prioriteret. Solist læggekartoflen er en tidlig sort. Når jorden har en tilpas temperatur ca. 12 grader, vil jeg plante Solist kartoflerne. Jeg vil plante Solisten med planteafstad på 25 – 30 cm, rækkeafstand på 50 – 60 cm og plantedybde på max. 6 cm. Jeg vil omkring midt juni kunne nyde mine første kartofler. Den anden sort er Ballerina læggekartoflen, som er en middeltidlig sort. Planteafstand, rækkeafstand og plantedybde er de samme som for Solisten. Jeg forventer at kune nyde mine første Ballerina kartofler i starten af juli.
Jeg skynder mig lige at nævne. Hvis jeg skal have held med tidlige kartofler kræver det, at jeg buster jordtemperaturen. Det gør jeg ved at dække området af køkkenhaven til med plastik, hvor jeg vil plante årets kartofler.
Min fritid nyder jeg i min have. I år skal vi total designe vores nye have, som skal indeholde flere forskellige haverum, som vil give os masse af haveglæde,fremover.
Det er svært at vente med at komme igang i haven. Derfor kunne vi ikke lade være med at fatte om skaftet på riven. Efter at have forberedt jorden uden for hegnet langs køkkenhaven, har vi bare givet den gas med at så frø fra lupiner, nature wild blomster fra det nordlige Amerika og de farverige verbascum. De har det godt med at blive sået ved nuværende lufttemperatur.

Kommentarer

Populære opslag