Minikøkkenhaver er det helt store
Minikøkkenhaver er det helt store
Forlæng sæsonen, slip for lugning. Fordelene ved grønt i kasser og krukker er mange.
HELLE SINDAL
Jordbær, kartofler, skalotteløg og rødbeder gror og trives sammen i en udtjent æblekasse.
En strittende solbærbusk deler potte og jord med en flok lavstammede, smagfulde bofæller i form af krydderurter. Og mørkegrøn palmekål vil senere på sæsonen vokse op med radiser og tagetes om fødderne i et lille zinkkar.
»Selv om det er småt med pladsen, kan du nemt dyrke grøntsager, frugt og krydderurter og opleve glæden ved at sætte tænderne i sunde sager, du selv har dyrket«, fremhæver Jesper Corfitzen, som er havefaglig leder i Haveselskabet.
Politiken møder ham i Haveselskabets Have på Frederiksberg, hvor han viser nogle eksempler på, hvor let det er at komme i gang med eget minigartneri:
»En beholder, lidt drænmateriale, noget jord og nogle planter, løg eller frø – så er du kørende«, opmuntrer han.
HAVEMAND. Gartner og havearkitekt Jesper Corfitzen er havefaglig leder hos Haveselskabet, hvor han giver medlemmerne med gode råd og svar på deres spørgsmål. Foto: Martin Lehmann
Minikøkkenhaver vinder frem på altaner, i byhaver og baggårde, i kolonihaver og på terrasser i villahaver, hvor det er mere overkommeligt at passe et par krukker end at luge lange rækker i en traditionel køkkenhave.
Tendensen afspejler sig også hos boghandlerne, hvor en række nye bøger guider begyndere til heldige høstoplevelser på begrænset plads. En af dem er ’Dyrk din køkkenhave i krukker’, som er oversat fra engelsk, men tilpasset danske forhold af fagfolk fra Haveselskabet.
»Man bliver ikke selvforsynende i en krukke, men man kan dyrke nogle super afgrøder til tilberedning og drys«, siger Jesper Corfitzen.
Han møder både nørdede entusiaster, som vil dyrke vitaminrige bær og hvedegræs til den friskpressede juice, og nybegyndere, som gerne vil have lidt purløg og et strejf af mormors urtehave og farfars frugttræer på altanen
Husk gødning
Lige nu er det sæson for at få bl.a. krydderurter, bærbuske, spinat, radiser, kartofler, gulerødder og kål i jorden. Vil man have agurk, tomater og chili, bør man vente lidt endnu. Eller lade planterne få fodfæste bag glas – i et drivhus, en udestue eller en vindueskarm. Senere kan de så flytte ud i det fri.
Lige nu er det sæson for at få bl.a. krydderurter, bærbuske, spinat, radiser, kartofler, gulerødder og kål i jorden. Vil man have agurk, tomater og chili, bør man vente lidt endnu. Eller lade planterne få fodfæste bag glas – i et drivhus, en udestue eller en vindueskarm. Senere kan de så flytte ud i det fri.
MIKS. Buske, krydderurter og blomster kan sagtens trives side om side. Her er det blandt andet solbær, timian og hvedegræs, som skal flytte sammen. Foto: Martin Lehmann
Fleksibiliteten og mobiliteten er nogle af fordelene ved køkkenhaver i miniformat. Potterne kan flyttes rundt, så de står optimalt i forhold til f.eks. sol og skygge. Lugning slipper man stort set for, og krukkegrønt modner gerne tidligere end afgrøder på friland, fordi der er lunere i krukkerne – især hvis de står sydvendt og i læ.
»Til gengæld skal man være mere opmærksom og flittig med vanding og gødning, når man dyrker i krukker og kasser. Jorden tørrer hurtigere ud og mister næring«, pointerer Jesper Corfitzen.
Hvad gødning angår, kan man prøve med et drys granulat hver 14. dag eller vanding med flydende gødning en gang om ugen. Eller spare lidt på gødning, men til gengæld tilføre lidt kompost oven på jorden nu og da.
»Eksperimenter og lær af dine erfaringer«, lyder Jesper Corfitzens overordnede råd til novicer i planteland. Det prøvede han selv, da han fyrede rigeligt op for gødningen til nogle kartoffelplanter i håb om en stor høst.
»Planten strøg til tops og var flot grøn, men det var småt med kartofler under jorden!«.
I det hele taget bør man være opmærksom på planters underjordiske liv. Tit fylder rødderne lige så meget som det, der vokser over jorden. Studerer man rødderne, bliver man klogere på, hvordan forskellige planter vokser og trives bedst, siger Jesper Corfitzen. De fine rødder på små grøntsagsplanter skal man være forsigtig med og lige så gelinde hjælpe på plads i jorden. Buske kan derimod godt tåle en lidt hårdere hånd.
Tjek rødderne
»Tjek, om planterne har fine lyse rødder. Og bred dem gerne lidt ud, før du sætter dem i jorden. Så får de bedre fat og undgår at snøre sig rundt om sig selv«, siger han og rusker op i rødderne på en solbærbusk. Den skal over i en lidt større potte, end den er købt i. Men ikke en meget større potte i første omgang:
Hvad gødning angår, kan man prøve med et drys granulat hver 14. dag eller vanding med flydende gødning en gang om ugen. Eller spare lidt på gødning, men til gengæld tilføre lidt kompost oven på jorden nu og da.
»Eksperimenter og lær af dine erfaringer«, lyder Jesper Corfitzens overordnede råd til novicer i planteland. Det prøvede han selv, da han fyrede rigeligt op for gødningen til nogle kartoffelplanter i håb om en stor høst.
»Planten strøg til tops og var flot grøn, men det var småt med kartofler under jorden!«.
I det hele taget bør man være opmærksom på planters underjordiske liv. Tit fylder rødderne lige så meget som det, der vokser over jorden. Studerer man rødderne, bliver man klogere på, hvordan forskellige planter vokser og trives bedst, siger Jesper Corfitzen. De fine rødder på små grøntsagsplanter skal man være forsigtig med og lige så gelinde hjælpe på plads i jorden. Buske kan derimod godt tåle en lidt hårdere hånd.
Tjek rødderne
»Tjek, om planterne har fine lyse rødder. Og bred dem gerne lidt ud, før du sætter dem i jorden. Så får de bedre fat og undgår at snøre sig rundt om sig selv«, siger han og rusker op i rødderne på en solbærbusk. Den skal over i en lidt større potte, end den er købt i. Men ikke en meget større potte i første omgang:
RØDDER. Kig på planternes rødder, når du planter. Bred dem forsigtigt lidt ud, og sørg for, at de får plads. Rødderne skal have det godt, hvis planten skal trives, fastslår Jesper Corfitzen, her med hvedegræs mellem hænderne. Foto: Martin Lehmann
»Udvid hellere gradvis år for år og forny samtidig jorden omkring rødderne«, anbefaler Jesper Corfitzen. I sin egen minikøkkenhave nøjes han dog med at udskifte halvdelen af jorden i krukkerne om foråret. Jorden i bunden kan godt genanvendes, og så fylder han op med frisk jord og putter lidt kompost på toppen.
Han udnytter gerne hele jordoverfladen i køkkenhavebeholderne. Små frugttræer og buske kræver en vis jordvolumen, men de behøver ikke at have en hel krukke for sig selv. Man kan sagtens sætte krydderurter, salat og radiser omkring dem. Eller et par dekorative blomster.
Han udnytter gerne hele jordoverfladen i køkkenhavebeholderne. Små frugttræer og buske kræver en vis jordvolumen, men de behøver ikke at have en hel krukke for sig selv. Man kan sagtens sætte krydderurter, salat og radiser omkring dem. Eller et par dekorative blomster.
»Kål er dog ret pladskrævende«, indskyder havefagmanden, mens han komponerer et kar med rosmarin, timian og salvie i forskellige strukturer og farver.
Han er også fortaler for grønt i højden, f.eks. på altaner, hvor ærter og andre klatreplanter kan kravle langs gelændere og stativer. Jordbær behøver heller ikke at bo i gulvhøjde og vokser fint i ampler eller andet ophæng.
Og selv om man ikke kommer til at høste overdådige mængder fra sin minikøkkenhave, er der alligevel ekstra gevinstmuligheder, fordi vækstsæsonen er længere. Så man kan drysse purløg på håndmadderne fra starten af marts og nå en ekstra omgang radiser og salat hen mod på vinteren, lover Jesper Corfitzen.
Og selv om man ikke kommer til at høste overdådige mængder fra sin minikøkkenhave, er der alligevel ekstra gevinstmuligheder, fordi vækstsæsonen er længere. Så man kan drysse purløg på håndmadderne fra starten af marts og nå en ekstra omgang radiser og salat hen mod på vinteren, lover Jesper Corfitzen.
Kilde:Politiken
Kommentarer