Lad den vilde kørvel give dit staudebed lethed


Den vilde kørvel, Anthriscus sylvestris blomstre netop i denne tid og pryder vores grøftekanter, vejbreder og enge. Dens hvide lette skærme hæver sige over grøftekantens andre urter og skaber en romantisk magi der minder om bedstemors blondedug.

Vild kørvel er en toårig urt der overlever år til ved frøspredning. Den tilhører skærmplantefamilien. Den bliver op til 1.50 cm høj og får dybe pælerødder der har en duftsnert af gulerødder og dens rødder minder da også om.

Planten er yderst udbredt i det danske landskab og kan nærmest betegnes som en af vores nationalplanter. Men netop det faktum at den er så udbredt og kendt gør, at vi forbinder den som en af vores egne. Den er i hvertfald for mig en af de vilde urter jeg forbinder med vores naturlige landskab og som indikere sommeren er på vej.

Fra tidligere at blive betegnet som en ukrudtsplante i min og som jeg brugte tid på at luge væk, så er jeg nu bevidst begyndt at bruge den som en tillægsplante til havens andre planter. Den vilde kørvel for lov på lige fod med andre vilde urter som skovsyre, ramsløg og vild dansk ingefær at blande sig med havens primær planter. Det er med til at give haven et mere vildt udtryk og skabe en stemning af afslappethed. Samtidig er det en måde hvorpå du kan trække landskabet ind i din have og skabe en større mangfoldighed.

Netop de hvide store graciøse blomsterskærme er med til at give havens andre planter en lethed og tone de skrappe og dominerende blomsterfarver ned. Planter som jeg jeg kan anbefale sammen med Vild kørvel er f.eks Pæoner, Ridderspore og Valmuer. Den kan ligeledes være en fin tillægsplante sammen med roser eller i blomsterengen.

Dyrkningsmetoden er enkel. Indsamling af lidt frø der så drysses ud i de områder, hvor man ønsker den som prydplante. Året efter kan man så luge eventuelle overskudsplanter væk og efter blomstring spredes frø ud på ny eller lade planten klare arbejdet selv. Vild kørvel trives i fuld sol til halvskygge.

Jeg har ikke i min egen have oplevet den vilde kørvel som en trussel for havens andre planter. Tværtimod er den er nu et fint indslag i havens yderkantsområder, hvor der førhen var bar jord.

Kommentarer

Populære opslag