Et forår med Rhododendron






Foråret i min have, har i vanlig tro budt på mange farverige
oplevelser. Men det udsædvanligt kolde forår har betydet en noget længere blomstring for mange af havens planter. Det gjaldt ikke mindst de mange forårsløg, der stod i flor meget længe. Også de Magnolier der altså formådede at sætte blomst, har stået længe og de sidste er ikke færdige endnu.

Omdrejningspunktet i min have, de mange Rhododendrons har i år stået meget længe med deres blomster. De kølige nætter og få varme dage har betydet at fordampningen af vand har været relativt lav. Oven i dette har flere omgange med regn gjort at det ikke, som de tidligere år, har været nødvendigt at vande. Det er både godt for planternes sundhed og gavnligt for vandregningen. Sidstnævnte har de seneste år været en ikke uanseelig post i budgettet. Så jeg håber på en fortsat ustadig sommer, med håb om dejlige varme sommerdage imellem.

Lige nu står de sidste Rhododendrons og skal blomstre. Det gælder specielt de ældre sene typer som Catawbiense hybriderne. Men også de sent blomsterne løvfældene Rhododendrons, Azaleaerne, står i dissedage i deres fulde flor. Til forskel fra de stedsegrønne Rhododendrons, er deres farve toner meget mere skrappe og hidsige. Deres toner ligger fra lyserød over gul til orange og bourgendy. Et bed med Azalea er det samme som at invitere til fest og farver. min erfaring er at Azaleaer skal have fuld sol, ellers går det ud over blomstringen der bliver mindre og mindre i takt med for megen skygge.

I takt med at de enkelte Rhododendrons har blomstret, er det en god idé at plukke de visne blomsterstande af. Det giver altså bare en bedre blomstring året efter, for de flestes vedkommende. Frøsætning har unægtelig en betydning for det følgendes års blomstring.

Når Rhodoerne' har blomstret kommer de nye skud. Her er der en endnu en hel ny verden at gå på opdagelse i. de nye skud kan variere meget fra plante til plante i både farve og størrelse. Nogle skud har behåring andre er næsten selvlysende røde. Allermest nyder jeg de abnorme store svulstige skud på de store typer som fx R. rex gratum og R. Sutchuenense.
Jeg har for længst smidt gødning ud til planterne, så de ikke mangler næring til skuddannelsen her efter blomstring.

Resten af sommeren skal jeg igang med en udvidelse af Rhododendronbede. Rigtig mange står for klemt og skal ud hvor de kan få mere plads til at gro og vise deres vækstform ordentligt. Jeg har i de senere år måtte nedkappe og opstamme mange Rhododer' for, at give plads planterne imellem. Nogle er ganske enkelt blevet kvalt af andre mere kraftigt voksende planter. Men hvor der handles, der spildes.

Men spagnum er en dyr sag, så det må tages i etaper. for at spare på spagnum udgiften, supplere jeg med gran og grenflis. Påtænker yderligere, at bruge noget kommunal kompost og se hvordan det er som voksemedie, iblandet flis og spagnum.





Kommentarer

Populære opslag