En mosegris på ecstacy

Den tørre sensommer vi havde på midstsjælland i 2009 loggede en sjælden indbudt gæst ind i min ellers så fredelige have. Jeg tror helt bestemt det var lugten af vand, fra de næsten dagligt kørende vippevandere, der lokkede den ubudne gæst til. De nærliggende mærgelgrave var i den forgangne sommer udtørret og de tunge lerjorde omkring min have blevet til beton. Trods havelåge og indhegning, der for mig står som indbegrebet privatlivets fred, afholdt ikke den lille gnaver fra at lade sig besnære og nu udvige territorie. Mosegrisen indtog havens dansegulv.

Nu skal det siges at vores grund ikke er helt lille. Selve haven er på ca. 5000 kvm. hertil kommer en lille lund og mærgelgrav på godt 6000 kvm. samt en blomstereng og køkkenhave på omtrent 2000 kvm. Jeg mener her skulle der vel være plads nok til os alle uden at vi nødvendigvis genere hinanden. Men ak, jeg skulle snart sande, at den unge festglade mosegris på ecstacy, havde fået et blackout af storhedsvanvid og var nu overbevist om, at festen skulle rykkes ind i mit paradis.

Min første opdagelse på, at noget var på færde, var da jeg så små skud bryde op nedenfor langs med mit stengærde. Stengærdet i granit fra husets opførsel år 1900, afgrænser haven imod nord og hvor man en meters penge oppe finder vores blomstereng samt køkkenhave. Den løse muldjord og hulrum imellem stenene, havde muliggjort dens indtrængen og den festede nu lystigt hele vejen langs med gærdet. Jeg tænkte ved mig selv, at den nok når med efteråret monsunregn ville forsvinde igen og at så længe den holdt sig til dette sted i haven, så var alt under kontrol.

Men sådan skulle det vise ikke forblive. Efteråret blev afløst af vinter og et snedække, ikke set mage siden min barndom i halvfjerdserne. Hvor det at være sneet inde skulle tages bogstaveligt og dyrlægen kom på ski ud til gårdene og brødmanden hang vort franskbrød i lindetræet nede ved hovedvejen. Ja romantisk husker man sin barndoms vintre hvor i mod denne skulle vise sig noget mere ubarmhjertig.
I takt med sneens smelten, skulle et nyt landskab tage form. Festoriginal mosegris havde i vinterens løb ikke nøjes med, at more sig langs med stengærde. Nej den havde stort set endevendt hele min blomstereng og køkkenhave samt stukket sin snude frem på den anden side af husets brændeskur langs sokkel. Jeg måtte til min naive skræk konstatere, at ikke alle dyr går i vinterhi.



Jeg har nu de sidste mange uger forsøgt, at lukke festen med både larm fra havefræser, gå væk mosegris vibrator sammenholdt med en strategi gående på en konstant udjævning af jordtoppe, der blot skal vise sig igen, ganske få dage efter.
Mosegrisen festmåltid består ofte i blomsterløg og køkkenurter som gulerødder og kartofler. jeg frygter nu allerede for den første nylagte kartoffelrække lagt i forrige uge. mosegrisen skudtoppe nærmer sig faretruende.

Hvad gør man? Nogle forslår det ene andre snart det andet, men hjælper det? eller er løsningen at tilkalde de russiske specialtropper også kaldet skadedyrbekæmpelsen? Eller kan man med opsætning af simple fælder påhæftet lækkerbiskner som tulipanløg, komme denne skadevolder til livs? Nu er jeg normalt ikke nogen partykiller, men jeg vil nu gerne for en gang skyld træde i karakter og vise hvor skælpælen står og hermed sætter en stopper for mosegrisens uophørlige fest.

vi er nogle der er trætte nu og gerne vil have vores havefred og idyl tilbage. Gode råd modtages

Kommentarer

Populære opslag