Den sunde køkkenhave
Om et måneds tid er det igen tid til at grave, så og plante køkkenhaven til, dog alt efter hvornår vinterens kulde slipper sit tag. I køkkenhaven kan man nemt få problemer med skadedyr og sygdomme, hvis man dyrker de samme grøntsager samme sted år efter år. Derfor er det vigtigt at man foretager det man kalder for et sædskifte. Fuldstændigt på linje med landmandens mark hvor der veksles imellem forskellige afgrøder år til år.
At dyrke monokulturer med kun en enkelt planteart er noget meget unaturligt, som vi mennesker har fået tradition for ofte at bruge I vores dyrkning. Monokulturer vil efter nogen tid give store dyrkningsproblemer og derfor er det vigtigt at skabe en form for mangfoldighed når man dyrker. Det gælder også i køkkenhaven.
Monokultur med årligt sædskifte
Vi kan snyde naturen for den naturligt sammensatte plantemangfoldighed, ved at køre etårige monokulturer forudsat at man de følgende år dyrker andre slags planter samme sted. Denne dyrkningsmetode kaldes for vekseldrift eller sædskifte. Den skal bruges meget konsekvent, hvis man vil sikre sig imod jordtræthed og opformering af plantesygdomme og skadedyr. Monokulturer forarmer nemlig plante, insekt og dyrelivet og skaber grobund for de uhensigtsmæssige planter, dyre og insektarter. Planter af samme familie bør ikke dyrkes samme sted indenfor en firårig periode. Ærter og kål kun hvert sjette år. Vælges denne metode, så opdel haven i bede og bland dem godt imellem hinanden.
Blandingskultur som dyrkningsprincip
Det, der kaldes for almindelig vekseldrift, kan man forbedre kraftigt ved at dyrke flere slags afgrøder på samme jordstykke, fx skiftevis rækker med kål og bønner, rødbeder og salat, gulerødder og løg, kartofler og hestebønner.
Sædskifte foregår fx ved at der fra år til år rykkes på rækkerne, således at man det følgende år har nye plantefamilier stående der hvor andre stod året før.
Grøngødningsplanter
I køkkenhaven kan man øge mangfoldigheden ved at dyrke andre plantearter uden for den primære plantesæson. Således kan man i foråret fx nå at så spinat der hvor der senere skal stå bønner eller radiser mellem rækker af salat. Man kan også så eller udprikle etårige sommerblomster som fx tagetes, morgenfruer eller sommerasters der hvor tidlige afgrøder som fx kartofler har stået. Det er også med til at give køkkenhaven et mere farverigt udtryk. I løbet af sommeren kan jorden dækkes med efterafgrøder som sneglebælg eller jordkløver. Efterafgrøder med mange plantearter der udsås inden september kan i efteråret nå at give jorden en helt ny bestand af planter. Grøngødningsplanter kan ud over deres hovedfunktioner med at øge produktionen af plantemasse, samle kvælstof og optage overskydende næringsstoffer også øge mangfoldigheden på et stykke jord. Dette ekstra plantedække, især i vinterhalvåret, betyder også meget for havens dyre- og insektliv.
Det kaotiske sædskifte
Har man en lille køkkenhave som er intensivt dyrket, kan kaosmodellen fint anvendes. Her plantes og sås alt muligt imellem hinanden. Det kan give et rigtigt flot resultat specielt når det drejer sig om fx at blande blomster og krydderurter sammen. I kaosmodellen har skadedyr svært ved at finde deres værtsplanter og der vil være en stor artsrigdom af insekter og dyr. Men metoden er kun egnet til enkelte bede. I den store køkkenhave kan der i stedet leges med en mere systematisk variation i rækkerne ved skiftevis at plante kål og selleri, rødbede og salat. Man kan også lave såkaldt mixsåning i rækkerne, hvor man i samme række sår eksempelvis rødbede og broccoli eller grønkål, salat og kørvel eller man lægger jordskokker og sår hjulkrone bagefter. Ved en løbende udtynding bestemmer man således selv hvor mange planter, man vil have af hver slags i rækken. Så gå i gang nu med at planlæg den kommende sæsons køkkenhave og få lagt nogle planer for et fornuftigt sædskifte og skab en køkkenhave med større mangfoldighed og dynamik. Det sikrer jer bedst imod de uønskede insekter og sygdomme.
Kommentarer